Hvad vil FRFM

FRFM arbejder hen imod en offentlig registrering af fysiurgiske massører. Nu findes der blot en brancheadministreret registrering som alternativ behandler, RAB (ikke-autoriseret  behandler). Et skridt på vejen er skattemyndighedernes registrering af kvalificerede massører, som kan udføre momsfri behandlinger.

Foreningens hovedmålsætning er
KVALITET – at højne standarden indenfor fysiurgisk massage
SAMLING – at stå for en organisering af fysiurgiske massører, der kan dokumentere uddannelse, der som minimum indfrier Sundhedsstyrelsens krav til RAB-registrering og momsfritagelse.

Vi vil videre

Foreningen mener ikke, at den fysiurgiske massage hører til i den alternative branche, men derimod i den etablerede sundhedssektor, på linie med fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter og andet sundhedspersonale med speciale inden for hver deres felt.

Massører, der uddannes på højt niveau, er specialister inden for bevægeapparatets anatomi og fysiologi, og i at behandle med hænderne. Fysiurgiske massører kan og bør således supplere læger, fysioterapeuter og kiropraktorer mv. i deres arbejde med klienter.

FRFM godkender uddannelse og efteruddannelse fra skoler, der indfrier vore forventninger til pensum og eksamination, således at vores medlemmers uddannelse hele tiden har et højt niveau og løbende bliver ajourført med ny viden.

Scroll to Top