Ikke kategoriseret

FRFM regelsæt vedrørende brug af akupunktur

I forbindelse med flere forespørgsler, angående brug af akupunktur i forbindelse med massagebehandlinger, har bestyrelsen i foreningen FRFM vedtaget følgende regelsæt for medlemmer af foreningen, der ønsker at gøre brug af akupunktur:

 

  1. Medlemmet skal have en massøruddannelse svarende til momsfritagelse/RAB niveau (660 timer).
  2. Medlemmet skal have minimum 60 timers undervisning i akupunkturteknikker, og medlemmet skal kunne forevise gyldige papirer på en sådan uddannelse, såfremt foreningen skulle efterspørge disse.
  3. Undervisningen i akupunkturteknikkerne skal være varetaget af en (som minimum) RAB godkendt akupunktur, på en seriøs akupunkturskole.
  4. Undervisning og udførelse af akupunktur skal stå mål med hinanden, på den måde at forstå, at er medlemmet undervist i (eksempelvis) øreakupunktur, så behandles klientens øre med nåle, og ikke brystkassen (fx).

 

Grundene til denne indskærpelse fra foreningens side skyldes flere faktorer. For det første er akupunktur en anden behandlingsform end massage – bl.a. penetreres huden, hvilket giver en øget opmærksomhed på hygiejne samt forløb af nerver, blodkar mv., og ikke mindst vil foreningen gerne bakke op om den højest mulige standard i akupunkturbranchen, dvs. understøtte de dygtigt uddannede undervisere samt de seriøse uddannelser/skoler.

 

Lever medlemmet op til FRFM retningslinjer vedrørende brug af akupunktur, føler foreningen sig tryg ved medlemmets virke, indtil andet er bevist.

FRFM regelsæt vedrørende brug af akupunktur Read More »

FRFM regelsæt, vedrørende manipulation af Columna

På baggrund af den nye lov vedrørende muligheden for at massører kan udføre manipulationer af columna, har bestyrelsen i foreningen FRFM vedtaget følgende regelsæt for medlemmer af foreningen, der ønsker at udføre manipulationer af rygsøjlen:

 

  1. Der må kun udføres manipulationer af Columna thoracalis og Columna lumbalis – ikke af Columna cervicalis
  2. Medlemmet skal have en massøruddannelse svarende til momsfritagelse og RAB niveau (660 timer)
  3. Medlemmet skal have minimum 75 timers undervisning i manipulations teknikker, og uddannelsen/kurset skal være afsluttet med en bestået eksamen og et gyldigt eksamensbevis
  4. Undervisningen i teknikkerne skal være varetaget af en færdiguddannet kiropraktor, osteopat og/eller fysioterapeut med særligt kendskab til manipulationsteknikker.
  5. Undervisning og udførelse af manipulation skal stå mål med hinanden, på den måde at forstå at undervisning og udførelse hænger sammen = når man manipulerer med Columna lumbalis, er man blevet undervist i manipulation af Columna lumbalis.

 

Grundene til denne indskærpelse fra foreningens side skyldes en lang række faktorer, men selvfølgeligt først og fremmest hensynet til klienten. Klienten skal være i sikre faglige hænder, og da manipulation af columna er en risikobetonet behandlingsmåde, med svære skader til følge ved fejlbehandling, er det ikke nok for foreningen at medlemmet har taget et ”weekendkursus”. Ydermere skal vi som massører tænke på, at de fleste af vores klienter kommer til os med forventningen om massage og ikke manipulation. Vi skal således altid have vores klienters accept før vi foretager en manipulation, hvilket stiller krav til os som behandlere, også hvad angår vores dialog med vores klienter.

 

Ydermere er vi som massører ikke som udgangspunkt eksperter i manipulationsteknikker, og det vil derfor være sværere for såvel bestyrelsen (der jo består af massører) som Etisk Råd, at vurdere hvorvidt vores medlem har overholdt de etiske og faglige regler, såfremt en klient skulle henvende sig til foreningen med en klage. Dette kan i sidste ende have betydning for om vores forsikring vil dække en eventuel skade påført at vores medlem, noget der kan have økonomisk ruin til følge – en skade på rygsøjlen kan have både personlige som økonomiske meget store omkostninger.

 

Når dette er sagt, så vil FRFM understrege, at vi har valgt at gå proaktivt ind i den nye lov, på den måde at forstå, at opfylder du gældende regelsæt, skitseret i vedhæftede brev, ja så føler foreningen sig tryg ved dit virke, indtil andet er bevist.

 

Foreningens regelsæt er bl.a. fremkommet på baggrund af diskussioner på foreningens Generalforsamling med menige medlemmer, sparring med Sundhedsrådet, adskillige bestyrelsesmøder og ikke mindst relevante fagpersoner indenfor området ”manipulation af columna”, bl.a. osteopat og mangeårig underviser i manipulationsteknikker, Uffe Stadager.

 

 

FRFM regelsæt, vedrørende manipulation af Columna Read More »

Generalforsamling lørdag 25. februar 2017, kl. 10-15

FRFM afholder Generalforsamling på Godtvedskolen på Frederiksberg – Vodroffsvej 51, 1900 Frederiksberg. Foruden formalia har FRFM fået Formanden for Sundhedsrådet, Charlotte Yde, til at komme og tale om dels hvordan vi samler de alternative behandlere og styrker deres stemme på det politiske niveau, dels fortæller om den netop afholdte konference (i december 2016 på Christiansborg) vedrørende “Alternativ Behandling og Depression”. Foreningen har netop meldt sig ind i Sundhedsrådet og glæder sig til at være en del af og kunne påvirke Sundhedsrådets vigtige arbejde.

Generalforsamling lørdag 25. februar 2017, kl. 10-15 Read More »

Spændende efteruddannelseskurser!

I efteråret vil der være rig anledning til at pleje sin efteruddannelse med spændende kurser.

Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde 2 kurser i løbet af efteråret. Først et 4 timers kursus med fokus på hofte- og lændeproblematikker. Det afholdes lørdag 17. september fra 9.00 til ca. 13.00 ved Skoleleder og Massageterapeut Robie Valenzuela på Godtvedinstituttet, Vodroffsvej 51 , 1900 Frederiksberg. Pris medlemmer 500 kr. og ikke-medlemmer 750 kr.

Lørdag d. 5. november og søndag d. 6. november, er vi stolte af at kunne tilbyde vores medlemmer et fagligt meget spændende kursus med to dygtige og erfarne Osteopater – Torbjörn Bryde fra Sverige og Jeppe Troldborg fra Danmark.

Kurset vil blive på mellem 16 og 20 timer (og vil dermed kunne dække efteruddannelseskravet til RAB) og koste i omegnen af 3.500 kr.

Efteruddannelseskurset omhandler skulder og skulderbæltet

Kurset er et to-dages kursus og afholdes v Professionshøjskolen Metropol, Campus Sigurdsgade, 2200 Kbh N

Arrangører: Physio Education, Torbjörn Bryde, Osteopat DO og Jeppe Troldborg, Osteopat DO og Fysioterapeut.

 

 

 

Spændende efteruddannelseskurser! Read More »

Scroll to Top